Et karakterfuldt portræt

Et portræt er et fotografi, der indfanger mere end blot dit ansigt; det fortæller en historie om, hvem du er, og kan inkludere beskæringer fra headshot og top-til-tå til alt herimellem. Portrætter bruges i mange sammenhænge, såsom personlige minder, professionelle profiler, kunstneriske projekter eller af dem, der bare gerne vil have et rigtig godt billede af dem selv.

Forbered dit drømmeportræt

Overvej, hvilket budskab eller hvilken stemning du ønsker at formidle med dit portræt. Tænk over tøjvalg, omgivelser og eventuelle rekvisitter, der kan understøtte dette. Jeg tilbyder også tilkøb af en makeupartist/hårstylist, der kan hjælpe med at sikre, at dit look er perfekt under hele fotosessionen.

En kreativ og tryg fotosession

En portræt-fotosession varer op til tre timer og foregår i mit fotostudie i Viby J., Aarhus. Jeg sørger for at skabe en afslappet atmosfære, hvor du føler dig tryg og komfortabel. Herefter guider jeg dig gennem forskellige poseringer for at fange det ønskede udtryk. Du har mulighed for flere tøjskift, baggrunde og lyssætninger, og vi kan benytte forskellige lokaler og omgivelser til fotosessionen, såsom mødelokale, loungeområde eller udendørsarealer, alt efter hvad der passer bedst til din vision.

Billeder, der imponerer

Efter fotograferingen gennemgår vi sammen de bedste billeder og udvælger dem, du ønsker at købe. Herefter redigerer og retoucherer jeg de valgte billeder, og du modtager de færdige billeder digitalt inden for 7 hverdage, leveret i både farve og sort-hvid samt i høj og lav opløsning, klar til brug på diverse platforme.

Se eksempler på portrætter her.