Sådan foregår din fotosession
Tid til dig
En afslappet og stressfri fotosession
Jeg ved, at det er vigtigt for dig at tage dig godt ud på dine billeder og få mest muligt ud af din tid i studiet. At producere kvalitetsbilleder, som du får værdi ud af, er lige så vigtigt for mig. Derfor er det min fornemmeste opgave at sørge for en afslappet og stressfri atmosfære, der skaber de perfekte rammer for et godt headshot eller portræt.
Varighed, fleksibilitet og ro
Fotosessionen er som udgangspunkt sat til to timers varighed, hvilket som regel er mere end rigeligt. Normalt varer selve fotograferingen maks. en time, da det er vigtigt, at den, der bliver fotograferet, har god, høj energi, mens der skydes. Derefter bruger vi cirka en halv time på at gennemgå og udvælge billederne, og så har vi en buffer på en halv time til sidst. Jeg booker ikke nogen lige efter dig, så hvis vi går lidt over tid, er det ikke noget problem. Vi tager det i dit tempo. Derudover er det et lukket studie, så der er ikke nogen, der kommer og forstyrrer eller kigger på under fotoshootet.
En sjov og positiv oplevelse
Under hele din fotosession gør jeg mit allerbedste for, at der er en sjov og god stemning, hvor vi nemt kan tage nogle fede billeder, så du går fra mit studie med følelsen af at have haft en god oplevelse og fået masser af værdi for pengene.
Er I en gruppe, der vil have lavet billeder enten i studie eller på location, så kontakt mig, og vi finder den bedste løsning til jer.
Tøj, hår og makeup
Hvis du har forskellige outfits med, kan jeg guide dig i, hvilke er de bedste til formålet. Du kan have så mange tøjskift, som du ønsker undervejs.
Du er velkommen til selv at stå for makeup og hår, og der er spejle i studiet til at justere dit udseende før og under fotoshootet. Du har også mulighed for at tilkøbe en makeupartist/hårstylist, der kan komme og style dig inden shootet og evt. også blive under shootet og rette til undervejs.
Mens vi tager billederne, holder jeg øje med, at dit tøj, hår og lignende sidder, som det skal.
Lyssætning og udtryk
Jeg starter med at sørge for den perfekte lyssætning til dit behov, hvor vi fremhæver alle dine gode træk. Under resten af fotoshootet fokuserer vi på at få det udtryk og den udstråling frem hos dig, som du ønsker. Jeg guider dig i forhold til ansigtsudtryk og posering for at skabe det bedste udgangspunkt for et fedt billede, der bringer din personlighed og dine styrker frem.
Billederne
Jeg grovsorterer løbende de billeder, vi tager, og fjerner alle ”bloopers” med uønskede udtryk, lukkede øjne, m.m.
Når sessionen er slut, gennemgår vi billederne, og du vælger dem, du gerne vil købe. Hvis du ønsker, at jeg guider dig i udvælgelsen af de bedste billeder til dit ønskede formål, så gør jeg gerne det.
Det er selvfølgelig helt op til dig, hvilke billeder du vælger, og hvor mange du vil købe.
Billederne bliver efterfølgende redigeret og retoucheret og sendt til dig inden for 7 hverdage.
De billeder, du ikke køber, og som jeg ikke bruger i min markedsføring, bliver slettet umiddelbart efter endt session.
Betaling – før og efter shootet
Når du booker din fotosession, forudbetaler du beløbet, og så er dato og tidspunkt for din fotosession sikret. Ved aflysning mindst 24 timer før din fotosession er der fuld refundering af beløbet. Aflyser du bookingen senere end det, opkræves der 100 % af den aftalte pris. Se også Handelsbetingelser.
Når vi er færdige med fotosessionen og udvælgelse af billeder, betaler du med kort eller mobil for de billeder, du har valgt at købe.
Har du spørgsmål til din session, så læs gerne FAQ’en, hvor der står mere om de forskellige emner, eller kontakt mig.